Godt beliggende fritidshus med bebygget areal på i alt 176 m2, hvor af huset er på 107 m2 i boligareal, gæstehus på 12 m2, udestue på 30 m2 og carport på 27 m2. Det hele ligger på en pragtfuld grund på 1193 m2, som er nem at holde. Huset ligger på en let skrånende grund, så der er ingen fare for oversvømmelse. Det indeholder entré, badeværelse med brus, spisekøkken med hvidevarer, stor opholdsstue med brændeovn og varmepumpe og stor spisestue med udgang til udestue. Endvidere 2 store værelser, hvoraf det ene kan deles til 2. Huset fremstår i flot stand ude som inde.
Beliggenheden er en af de mest attraktive i området - tæt på Nordskoven, hvor der er mulighed for både gå og cykelture med gode stisystemer og kort køretur til den flotte badestrand i Kulhuse ved den hyggelige havn.
Huset er ideelt til børnefamilie, der ønsker at nyde deres ferie i smukke omgivelser. Det er godt isoleret, har som sagt både brændeovn og varmepumpe, hvilket gør, at det kan benyttes hele året rundt.
Ring for fremvisning til mobil 93997701.